Wow.. Det er så småt ved at gå op for mig, at jeg om kun få 23 dage sidder i et fly på vej til mit næste eventyr som au pair i USA.. Det er virkelig en følelse, som er umulig at beskrive med ord. På den ene side glæder jeg mig som et lille barn til at komme afsted! Mens jeg på den anden side får rigtig ondt i maven ved tanken om, at skulle væk fra alle de trygge omgivelser, familie og venner i et helt år. Jeg kan ikke helt forstå at det allerede er om få dage at jeg tager afsted.. Jeg synes lige at jeg er startet i gymnasiet, men det er jo sådan, at jeg faktisk lige er blevet student.. Wow det er underligt! Jeg har haft tre rigtig dejlig år, med nogle utrolig dejlige mennesker. I går fik jeg besøg af min veninde Simone, som er en af de skønne mennesker, som jeg de sidste tre år, har set frem til at se hver dag i skolen. Hun kom for et kort visit, for at sige farvel inden hun selv skulle afsted på ferie den næste måneds tid. Det var rigtig dejligt lige at se hende, men samtidig rigtig trist.. Tanken om at det var sidste gang vi sås de næste 13-14 måneder, den er altså ikke rar! Hun havde en lille fin gave med til mig
 |
| Et lille billede af den finde gave, og det dejlige fra brev fra min skønne veninde Simone. |
fra af Kina, som hun lige var kommet hjem fra, og et rigtig dejligt brev, som virkelig gav mig tåre i øjnene at læse! Da jeg sad med brevet gik det sådan rigtigt op for mig, at jeg snart skulle afsted, og det gav igen den ubeskrivelige følelsen af både glæde og sorg. Men jeg må nu huske mig selv på hvor fantastisk en oplevelse jeg får! Dog har jeg de sidste par dage bare haft lyst til at opgive det hele, pga en masse bøvl der har været med en undersøgelse angående en sygdom der hedder tuberkulose.. Det har nemlig været sådan, at jeg fik af vide af min læge, at jeg skulle have denne her undersøgelse for at komme til USA. Men selvfølgelig har alle de klinikker som laver undersøgelserne i DK sommerferie lukket... Efter en kamp med OUH fik jeg så endelig en tid inde hos dem d. 31/7 kl. 11:30. Problemet her var dog bare, at jeg samme dag skal over til den amerikanske ambassade til et interview kl 09:15, og sådan et møde kan snild tage en times tid, hvis ikke mere. Efter en masse samtaler med OUH, og min veninde Kristina som også skal afsted, fandt vi ud af, at min veninde havde en tid samme dag på OUH. Heldigvis kunne vi få det lavet om, så jeg fik hendes tid, som var en time sener end min, så det hele gik heldigvis op. Nu er der bare tilbage at håbe inderligt på, at vi kan nå tilbage på OUH til tiden! Men jeg siger jer, at jeg var sååå tæt på bare at opgive det hele.. Men heldigvis lykkedes det at få planlagt dagen nogenlunde, så jeg nu igen har fundet håbet, og glæder mig som et lille barn til at komme afsted til USA. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme over til min værts familie, og møde dem sådan rigtigt for første gang!! Så nu går der nok nogle dage igen inden i får en opdatering her inde, da de næste par dage kommer til at gå med et besøg på ambassaden, OUH og en masse tåre i form af farvel til de skønne mennesker som er en del af mit liv.
 |
| Et skønt billede af min klasse fra gymnasiet - 3z. |
